Ovnstegte kartofler med timian
Lækre kartofler med god smag, der er et fint følge til mange kødretter.
Afstem krydderierne i kartofler og den øvrige ret, så der er er god sammenhæng i tingene.
Ovnstegte kartofler med timian
Servings: 4 personer
Ingredienser
- 1 kg Kartofler gerne små og pæne
- 2 spsk Olivenolie
- 2 fed Hvidløg Hvis hvidløgsfedene er små, så tag lidt ekstra
- 2 spsk Paprika
- 1 spsk Timian Tørret. Hvis frisk, så regn med det dobbelte – mindst
- 1 tsk Salt
- 2 dl Parmesan revet
Sådan gør du
- Hvis kartoflerne er lidt grove eller ikke er helt nye, så skræl dem. Ellers skyl og rens dem godt
- Skær kartofler i halve (på den lange led)
- Pil og hak hvidløg (hakket er bedre end presset). Tag fx en bredbladet kniv og mas hvert enkelt hvidløgsfed, hvorefter det hakkes
- Tænd ovnen. 200 grader varmluft
- Steg kartoflerne på en pande med olivenolie. De må gerne blive sprøde. Steg i ca. 10-15 minutter
- Tilsæt hvidløg, paprika og salt. Lad det sautere nogle minutter
- Smør imens et ildfast fad (fx med Lurpak spray-smør – DET er bare nemt)
- Fordel kartoflerne i det ildfaste fad sammen med timian
- Sæt fadet i ovnen i 30 minutter. Når der er ca. 15 minutter tilbage, så tag fadet ud, drys reven parmesan over og så tilbage i ovnen. Er der for meget parmesan til kartoflerne, så hæld resten i en skål og sæt på bordet, så man selv kan supplere med mere ost
- Server rygende varmt