Hvis kartoflerne er lidt grove eller ikke er helt nye, så skræl dem. Ellers skyl og rens dem godt
Skær kartofler i halve (på den lange led)
Pil og hak hvidløg (hakket er bedre end presset). Tag fx en bredbladet kniv og mas hvert enkelt hvidløgsfed, hvorefter det hakkes
Tænd ovnen. 200 grader varmluft
Steg kartoflerne på en pande med olivenolie. De må gerne blive sprøde. Steg i ca. 10-15 minutter
Tilsæt hvidløg, paprika og salt. Lad det sautere nogle minutter
Smør imens et ildfast fad (fx med Lurpak spray-smør - DET er bare nemt)
Fordel kartoflerne i det ildfaste fad sammen med timian
Sæt fadet i ovnen i 30 minutter. Når der er ca. 15 minutter tilbage, så tag fadet ud, drys reven parmesan over og så tilbage i ovnen. Er der for meget parmesan til kartoflerne, så hæld resten i en skål og sæt på bordet, så man selv kan supplere med mere ost
Server rygende varmt