Pizzadej – til pizza på grill

Pizzadej – til pizza på grill

Forb. tid1 dag
Tilb. tid20 minutter
Samlet tid1 dag 20 minutter
Ret: Hovedret
Servings: 5 pizzaer

Ingredienser

  • 500 ml Vand Vej det
  • 20 g Salt
  • 800 g Pizzamel Tipo 00 – Caputo eller tilsvarende
  • 9 g Gær

Sådan gør du

  • Start en timer på 20 min
  • Mål af, bland og ælt – det tager tilsammen 20 min. 
  • Kom vand i en skål
  • Tilsæt salt og rør det ud i vandet (med fingrene eller et piskeris)
  • Tilsæt mel lidt ad gangen og rør rundt. Det skal bare blive en halvtyk suppe. 
  • Tilsæt gær
  • Drys mel i lidt ad gangen
  • Vend dejen (fold den) så der foldes luft ind i dejen. 
  • Når det meste af melet er blandet i, så hæld dejen ud på bordet. Resten af melet drysses over. Ælt dejen til alt melet er optaget.
  • Skub dejen (ikke trække den fra hinanden) med håndfladerne 4 gange, drej dejen en kvart omgang. Fortsæt indtil tiden er gået.
    Brug fingrene til at trække dejen ind over sig selv og skub med håndfladerne.
  • Stram dejen op til en kugle. Lad den hvile i 20-30 minutter under en skål. 
  • Fold dejen på midten. Drej en kvart omgang. Fortsæt et minuts tid. Stram op. 
  • Del dejen i 5 bolde (ca. 250 gram hver)
  • Stram bollerne op – luk i bunden
  • Stram kuglerne op. Lad dejen hæve i nogle timer ved stuetemperatur, stram gerne op igen og læg dejen i køleskabet hvis du skal bruge dejen dagen efter. Skal du bruge dejen samme dag så spring køleskabet over.
  • 2-4 timer før dejen skal bruges tages den ud af køleskabet og strammes op og bliver ude ved stuetemperatur.

Noter

Tipo 00 skal have en W-værdi på 280 eller højere.