Sprød tomatgratin

God til let kød, fx lam eller kylling.

Sprød tomatgratin

Forb. tid30 minutter
Tilb. tid30 minutter
Samlet tid1 time
Køkken: Brød
Servings: 4 personer

Ingredienser

  • 800 g Tomater solmodne
  • 1 spsk Smør
  • 0,5 tsk Salt
  • 0,5 tsk Peber sort
  • 2 stk Rødløg
  • 2 fed Hvidløg
  • 1 bdt Persille
  • 3 kviste Timian eller basilikum
  • 1,5 dl Parmesan revet
  • 75 g Rasp
  • 1,5 dl Olivenolie

Sådan gør du

  • Tænd for ovnen, 200 grader (ikke varmluft)
  • Skyl tomaterne og skær dem tværs over i centimeter tykke skiver.
  • Smør et rundt, ovnfast fad med fedtstof og læg tomatskiverne taglagt i fadet. Krydr godt med salt og peber.
  • Pil løg og hvidløg. Skær løgene i fine ringe og hak hvidløget fint og drys det hele over tomaterne.
  • Skyl krydderurterne og ryst dem tørre. Nip bladene af og striml dem med en skarp kniv.
  • Bland en pasta af parmesan, rasp, krydderurter og olie og smag til. Afhængig af lagringstid kan parmesanosten have forskellig styrke. Fordel pastaen over tomaterne.
  • Gratinér i 30 m,inmutter i den hede ovn, til osteblandingen er smukt gylden.