Morgenboller

Gode boller, der passer til ethvert weekendmorgenmåltid.

I stedet for det grove mel, kan de bruge durum. Og lidt af hvedemelet kan erstattes af hakkede hvedekerne.

Faktisk kan du eksperimentere ret meget, da du også kan tilsætte havregryn og hørfrø. Start dog med den angivne mængde hvedemel og eksperimenter med de sidste ca. 200 g.

Kan fryses.

Morgenboller

Forb. tid15 minutter
Tilb. tid30 minutter
Samlet tid45 minutter
Servings: 16 stk

Ingredienser

  • 10 g Gær
  • 6,5 dl Vand koldt
  • 1 spsk Salt
  • 600 g Hvedemel
  • 40 g Rugmel
  • 80 g Grahamsmel
  • 80 g Fuldkornshvedemel

Sådan gør du

  • Opløs gæren i det kolde vand og tilsæt salt og mel.
  • Rør dejen godt sammen. Jo længere tid des bedre. Brug en håndmixer i ca. 5 minutter eller en stor røremaskine i ca. 15. minutter
  • Dæk skålen med husholdningsfilm eller låg og stil dejen i køleskabet natten over.
  • Form boller af dejen på en bageplade med to skeer.
  • Bollerne pensles evt. med vand og efterhæver mens ovnen varmer op.
  • Bages ved 250 grader alm. ovn i underkanten af 30 min.