Afpuds kødet
Krydr kraftigt med salt, peber og paprika.
Skyl krydderurterne og tør dem godt. Tag bladene af stilkene og hak dem fint.
Bland urter, rasp og 3/4 af olivenolien godt.
Pil løget, hak det fint.
Pil og pres hvidløget.
Rør løg og hvidløg i urteblandingen. Bland godt og smag til med citronsaft, citronskal og evt. salt og peber.
Sæt ovnen på 225 grader.
Opvarm resten af olien på en pande og brun mørbraden godt på alle sider (kan udelades, hvis du ikke gider). Tag den af panden og lad den svale lidt.
Smør et ovnfast fad med fedtstof, læg mørbraden i og dæk den med urteblandingen.
Fordel evt. resten af fedtstoffet henover.
Sæt fadet i ovnen og steg i 20-25 minutter. Tag fadet ud og lad kødet hvile i nogle minutter. Skær kødet i 1 cm tykke skiver og servér straks.